Hvem står bag Legehjulet?

Mission

Vi er en virksomhed med et enormt stort hjerte, der banker for trivsel, leg og bevægelse. Vi har én mission. Vi vil sætte fokus på legens værdi. Vi mener, at den aktive leg kan hjælpe børn til bedre trivsel og udvikling i dagligdagen og blandt kammeraterne i det sociale liv.

Vision
  • At gå forrest og skabe en #legeepidemi i hele Danmark.
  • At alle børn som voksne bruger legen aktivt og ser magien i denne, når den opstår.
  • At cementere at legen har værdi i sig selv.
  • At gøre leg nemt tilgængelig i både skolen, fritiden og hjemme i privaten. – Dét skylder vi legen og vores børn!
Image module

Daglige drift

Team member
Manja Fie Molbæk
Lege- og bevægelseskonsulent
manja@legehjul.dk | mobil: 4058 7807

Manja er uden tvivl den kreative sjæl i Legehjul. Hun sidder til dagligt med ansvaret for at udvikle nye spændende og sjove lege. Hun står for vores SoMe indhold, samt bruger lidt krudt på et par familie- og småbørnshold i den lokale idrætsforening. Manja er uddannet pædagog og har i mange år arbejdet med børn, motorik, leg og bevægelse. Tøv ikke med at ringe til Manja, hvis du sidder med en spæd idé, for hun vil helt sikkert kunne videreudvikle den. Hun kan ikke lade være - det ligger i hendes DNA.

Team member
Kim Nørgaard
Indehaver
kim@legehjul.dk | mobil: 2993 7427

Kim sidder med det overordnede ansvar for salg og driften af Legehjul. Kim er ligeledes kreativ og er med til at videreudvikle Legehjul. Hjemmesiden og det grafisk arbejde er også en fast del af hans dagligdag.
Ønsker I at høre mere om, hvordan Legehjul fungerer, og hvordan du/I kan komme i gang med at bruge Legehjulet, så tøv ikke med at ringe eller skrive.

Vores illustrator team

Team member
Claus Darholt
Senior 3D Character Animator hos A. Film A/S
Hvis du har set tegnefilm indenfor de sidste 10 år, har du med garanti set hans arbejde. Claus er nemlig animationstegner og har bla. tegnet med på "Terkel i Knibe” og "Ternet Ninja 1+2”, bare for at nævne lidt af det, han har haft fingrene med i. Lige siden folkeskolen, har Claus haft en eneste drøm - han ville leve af at tegne.
Team member
Jonas Molbæk
Uddannet skolelærer og kunstner
Illustrationer, Pasteups, malerier og store gavl/vægmalerier er en del af hans kunstneriske felt. Hvis du har stødt på @Prwnd ude i gadebilledet, så er det Jonas. Han bidrager ofte med kunst til byens hegn og andre store vægmalerier i bybilledet. I samarbejde med flere udenlandske kunstnere skaber han også Pasteup kunstværker i flere lande.
Team member
Maja Søndergård Andersen
Kreatør hos Villa Velbehag
Til dagligt arbejder hun som Lean-leder, men i fritiden får kunsten lov at fylde. Tegninger, malerier, møbler, stoftryk, mosaik, sprællemænd, linoleums tryk og alt muligt andet bliver testet af og skabt af Maja. Hun har også været ansvarlig for flere kulissedesigns i lokale teaterforestillinger.

Vores legende event og sparringsteam

Team member
Iben Nørgaard Molbæk
Iben arbejder til dagligt som lærervikar og bruger leg og bevægelse meget i sin hverdag. Bevægelse med fokus på dans og teater er nogle af hendes helt store passioner. Hun er god til at tænke ud af boksen og skabe nye kreative og legende aktiviteter. Hun er energisk, idérig og nytænkende - der er ikke langt fra idé til ”produkt” med hende.
Team member
Anika Nørgaard Molbæk
Anika afslutter gymnasiet og skal i stedet til at bruge al sin tid på at rejse og bevæge sig. Hun er meget alsidig i sin interesse for krop og bevægelse og udforsker mange forskellige genrer. Hun er god til at få alle med i aktiviteterne og smitter med sit lattermilde væsen. Kommunikation på skrift og tale er nogle af hendes spidskompetencer.
Team member
Kalle Nørgaard Molbæk
Kalle forlader folkeskolen og kaster sig i stedet over en uddannelse som snedker. Han er kreativ og god til at tegne og bygge på projekter. Han er vild med at bruge sin krop og er hjælpetræner for flere børnehold i den lokale idrætsforening. Han er ofte den helt store legemagnet, når vi er ude på legende missioner.